Luscious Lady 18 // Manon

luscious-lady18Wood-U-sign

 

Manon er fransk på den helt rigtige måde. Med håret flettet og sat skødesløst op. Hun minder mig om lune sommerferier i sydfranske landsbyer. Hvor rødvin var noget der blev købt i plastikbeholdere hos den lokale vinbonde og bastilledagen blev fejret med dans og fyrværkeri. Hun minder mig om petanquebaner ved torvet, friskbagte baguettes fra bageren og sand i håret og indtørret saltvand på huden. Friske abrikoser fra træer langs vejen, flagermus i tusmørket, pistacieis, solcreme, middage på terrassen, firben på lune sten, smalle gader hvor man kunne nå fra den ene side til den anden, cykelture på grusstier, flamingoer og krabber.